Auditiv perception og læring

Et betydeligt antal af børn og unge har læse- og skrivevanskeligheder. Neurologisk forskning viser, at det ofte har sammenhæng med fonologiske afkodningsvanskeligheder, som er evnen til at skelne mellem de forskellige sproglyde (Goddard, 2002).

Fagområdet auditive processeringsvanskeligheder, APD, har fået ny opmærksomhed i de seneste år pga. den øgede forståelse for sammenhængen mellem auditive processeringsvanskeligheder og forskellige indlæringsvanskeligheder – specielt sprogrelaterede (Stollman, 2003).

Auditive processeringsvanskeligheder (APD)

APD (Auditory Processing Disorder) bliver ofte forvekslet med bl.a. dysleksi, indlæringsvanskeligheder og opmærksomhedsproblemer (Bellis, 2003). På trods af en normal hørekurve, som viser, at man hører både de dybe- og lyse-lydfrekvenser, er hjernen ikke i stand til at processere auditiv information på en præcis måde. Sproglydene forarbejdes ikke, som de skal, gennem den auditive nervebane, inden de når hjerneområderne, som behandler og sprogligt forstår informationen. Neurologisk kan det forklares ved, at der er et svigt i neural processering af auditiv information, som ikke skyldes sproglige, kognitive eller tilsvarende faktorer (Bellis, 2003).
APD bevirker, at det er krævende at holde fokus på talelydene, og barnet oplever en form for auditiv opmærksomhedsforstyrrelse (Worsøe, 2004). De er usikre på, hvad de hører, har problemer med at lytte i et miljø med megen baggrundsstøj, har svært ved at følge mundtlige beskeder og synes, det er svært at forstå en hurtig eller utydelig tale. Studier viser, at op mod 20 % har denne auditive lidelse i en eller anden grad; i en let, moderat eller svær form (Katz, 1998). Den svære form opnår APD diagnosen på Høreklinikken, men det er vigtigt at forstå, at selv en APD i sin lette form, kan have alvorlige konsekvenser for læring, også fordi vi som individer er forskellige og individuelle, i forhold til hvor følsomme vi reagerer på en forstyrrelse.

Auditiv processering af det talte sprog

Fra det tidspunkt lydene rammer trommehinden, og til vi opfatter den, har en lang række af mekanismer og neurobiologiske operationer fundet sted (Chermak & Musiek, 2007). For at kunne processere lyde er de enkelte sensoriske input under indflydelse af kognitive faktorer som hukommelse og evne til opmærksomhed og læring (Bellis, 2003). Button-up og Top-down faktorer har altså betydning for processering af auditiv input og er med til at bestemme en persons evne eller mulighed for at forstå auditiv information (Hansen, 2008). Typisk for børn er, at de misforstår ord og den lingvistiske kontekst i kommunikationen, fordi den auditive funktion er svag. Barnet har vanskeligheder med at udfylde de manglende dele (udfald af lyd) i en sætning, således at den giver mening.

Photo by Ben White on Unsplash

Én af faktorerne, som kan påvirke fonologisk processering, er hvilket øre, som er dominant. Vigtige hjerneområder, som er knyttet til sprog, ligger i venstre hjernehalvdel. Hos mennesket er det den højre hjernehalvdel, som styrer venstre side af kroppen og omvendt. Derfor er det af stor betydning, i forhold til processering af sproglyde, at højre øre er dominant (Johansen, 1993). Lyde, der høres i det højre øre, dirigeres hurtigt til sprogcentret i venstre hjernehalvdel – se illustrationen

Hvis det venstre øre er styrende, går lydimpulserne først til den højre hjernehalvdel for derefter at krydse over til venstre hjernehalvdel, hvor det vigtigste sprogcenter ligger. Det betyder en målbar forsinkelse. De, der har udviklet venstre øre-dominans eller ikke har noget klart foretrukket øre, forarbejder ikke tale og lyde hurtigt og effektivt. Hos et barn, der ikke har et foretrukket øre, kan det ske, at lyde eller stavelser når hjernen i en anden rækkefølge end den, de har i ordet.

Kjeld Johansen har fundet en klar sammenhæng mellem venstreøre-dominans og læse-stavevanskeligheder/auditiv dysleksi. Børn og voksne med venstredominant hørelse kan have vanskeligheder med at adskille hurtigt skiftende sproglyde præcist nok, og det kan føre til fejltolkning af mange ord eller resultere i staveproblemer. Både læsning og skrivning bliver et usikkert projekt med megen gætteri og misforståelser.

Lytning er en kontinuerlig proces, og lytteevnen må stimuleres og udvikles på samme måde, som de andre sanser. Sensorisk stimuli af det auditive center i hjernen påvirker organiseringen af de auditive nervebaner i hjernen. Selv om sprog og musik i nogle aspekter “behandles” i forskellige netværk af hjernen, aktiveres mange neurale netværk både af musik og sprog.

De første år i et barns liv er vigtige, fordi det neurologiske grundlag, som udvikles, vil have betydning for de sproglige og læringsmæssige færdigheder senere i livet. Det auditive center i hjernen programmeres med akustiske input (Flexner, 1999). Mangelfulde stimuli kan have negativ effekt på barnets evner og muligheder for at processere auditiv information (Bellis, 2003). Den information, som modtages og opfattes uklart, bliver ikke processeret præcist. For et barn, som ikke kan høre lydene tydeligt nok pga. reduceret lytteevne, vil sproglig kommunikation blive et mindre effektivt værktøj (Stollman, 2003).

Det tages nærmest som en selvfølge, at de fleste kan høre hverdagslydene omkring sig, opfatte sangtekster og tage del i en samtale. Men for mange forholder det sig ikke sådan. Børn med langvarige hørenedsættelse pga. f.eks. hyppige ørebetændelsestilstande i de første leveår, har oplevet mangelfuldt signaloverførsel og kan have udviklet auditive processeringsvanskeligheder (Stollman, 2003). Hvis infektionerne i mellemøret indtræffer i denne, for barnet, intensive periode for sprogudvikling, kan det samtidig med auditive perceptionsforstyrrelser få negativ effekt på sprogforståelse (impressiv sprogproces) og den produktive beherskelse af sproget (ekspressiv sprogproces) (Estil, 2002).   

Ny viden om neuronudvikling og neuroplasticitet giver gode muligheder for at behandle auditive vanskeligheder ved at forandre funktionen i hjernens nervebaner (Bellis, 2003). På samme måde som fysisk aktivitet og træning påvirker barnets fysik, kan evnen til at høre de forskellige fonetiske komponenter i sproget forbedres med lyttetræning, noget som har positiv betydning for læseprocessen (Rozenblatt, 2014)

Lyttetræningen kan gennemføres med bl.a. databaseret lydterapi. Erfaring viser at den ikke bare kan forbedre læsefærdigheder, men også stimulere til dannelse af nye forbindelser i hjernen (Gaab, 2007). Det kan diskuteres, om nogen af vore sanser er mere betydningsfulde end andre, men hørelsen er selvfølgelig ganske central pga. dens vigtige rolle i barnets sprogudvikling og kommunikation med andre.

Med nutidens teknologi kan man relativt enkelt finde ud af, om et barn har et lytteproblem / auditive processeringsvanskeligheder – APD og give tidlig hjælp i form af vejledning og et forløb med auditiv stimulation.
Den generelle idé bag JIAS er gennem omhyggelig testtagning at finde de sprogforarbejdningsområder, der viser problemer og ved behandling med individuel auditiv stimulation at reducere APD, for således at forbedre den auditive opfattelsesevne.
Med inspiration fra bogen: Kroppen som fundamentet for læring af Anne Berg, Marie Eines Seljebø og Liv Berit C.Vold.