Musik og sprog

Non-verbal musikterapi bygger på de mange egenskaber som musik og sprog har fælles. Begge er auditivt baserede kommunikationsformer, og ved at stimulere sproget via hørelsen med den musiske tilgang anvendes den viden, som musikforskningen i de senere år har tilvejebragt, og som viser, at en musisk stimulation forbedrer opfattelsen af sproglydene og de prosodiske nuancer i talesproget. Neurovidenskab understøtter denne forskning og bekræfter, at musik styrker den neurale processering af lyde. Den danske forsker Peter Vuust (2017) gør op med den hidtil antaget holdning, at musikbehandlingen ligger i højre hjernehalvdel og sprogbearbejdningen i venstre hjernehalvdel. De seneste ti års forskning viser nemlig, at ideen om, at musik generelt er til højre i hjernen sandsynligvis ikke holder. Han har fundet, via sin forskning, at musikkens parametre flytter til venstre i hjernen for musikere. Således er modulerne for sprog og musik overlappende. 

Det gælder for både musik og sprog, at sanseindtrykkene modtages i en kronologisk sammenhængende struktur. Dette omhandler i virkeligheden teorien om et kronologisk tidsmæssigt forløb i begge domæner og om, hvorledes delelementerne grupperes. Musik kan i denne sammenhæng defineres som et forløb af toner og evt. akkorder, der følger hinanden i en ordnet kronologi, ligesom de talte og skrevne sætninger er sammensat af sproglyde og ord i en bestemt liniær rækkefølge. Tonehøjde, klangfarve, melodisk forløb og rytme er samarbejdende grundelementer inden for såvel musik som sproglig skelneevne. Et symptom på APD kan netop være ikke at kunne fornemme tid, og derfor kan der opstå vanskeligheder med at skelne og afgøre, i hvilken rækkefølge sprogets lyde ankommer til forståelsescentret.

Viden, bredt set, organiseres ligeledes i tid, og tid knytter sig derfor til de forskellige hukommelsessystemer. Af den årsag er et af nøgleordene inden for kognitiv terapi da også ”tid”. Musiske elementer som strofer og rytme bidrager til en forståelse af, hvad tid og tidsfornemmelse er. Samtidig står det klart, at når hjernen beskæftiger sig med musik, fremmes den mentale hastighed, der forbedrer informationsbearbejdningen, som i den sidste ende gavner forudsætningerne for at løse komplekse opgaver.

En nyttig undersøgelse (Livitin & Tirovas, 2009) tilkendegiver en vished for to forskellige processer i musikbearbejdningen; en syntaktisk men også en semantisk-pragmatisk, hvor strukturen i selve musikken baner vej for opfattelsen af mening i musikken, hvilket styrker forståelsen af, at sprog og musik er baseret på et fælles neuralt fundament. I sprog refererer semantik til ords betydning, og pragmatik til hvordan sætninger og dens betydning rent faktisk anvendes og forstås. Humor og ironi ligger inden for denne sprogterm.

På samme måde som man med sprog kan formfuldende en historiefortælling, kan forskellige musikkompositioner bibringe lytteren hver sin historie, hvilket underbygger den tætte forbindelse mellem disse to auditivt baserede kommunikationssystemer.

Forskerne Nina Kraus og Dana Strait fra Nothwestern University, Chicago har i september 2015 offentliggjort resultater, der viser, at musikalsk træning hjælper børn til forbedret opfattelse af tale i støjende omgivelser samt styrkede læsefærdigheder (Kraus & Strait, 2015).

Det er bevist, at evnen til at skelne melodier kendetegner gode fonologiske færdigheder – navnlig sproglig opmærksomhed, der omhandler skelneevnen af lydene i sproget, hvilket er en forudsætning for læsefærdigheder. Det er en kendsgerning, at mange børn med læseproblemer er svækkede i melodiske og rytmiske opgaver, hvilket indikerer vanskeligheder, der påvirker melodisk skelneevne og en musisk bearbejdning. Samtidig er der en øget anerkendelse af, at både musik og sprog repræsenterer komplekse kognitive processer, der involverer et stort antal delsystemer, herunder opmærksomhed, sekvensering, kategorisering og hukommelse. Hjerneforsker Kjeld Fredens gør derfor også opmærksom på, at musik er et vigtigt element i fremtidens behandlingsmetoder, bl.a. også fordi forskning peger på, at musik kan fremme koncentration og social intelligens, ligesom også han henviser til, at både sprog og musik aktiverer og gør brug af en lang række fællesområder i hjernen (Fredens, 2004). Yderligere kan der henvises til ”Neuromusic News”, der udgives af Neuromusic-Fondazione Mariani, hvori forskning i en lang række lande dokumenterer musikkens gode virkning på såvel indlæring som adfærd.

I forhold til det ovenfor oplistede er auditiv stimulation med musik interessant. Auditiv stimulation arbejder på det førsproglige plan – inden lydene omsættes til noget, der forstås. Der pågår via tone- og musikprocessering en omforandring af hjernestammens forarbejdningsevne af de lydlige signaler, der fra det indre øre sendes gennem hørenerven til lydopfattelse i hjernens primære auditive modtagelse. Ved at lytte til den samme musik fremkommer en større fornemmelse af de forskellige lydlige nuancer, fordi der til stadighed høres nyt i musikken. Det fører til en øget opmærksomhed og evne til at opfatte nuanceforskelle i talt sprog og en forbedret koncentration, fordi hjernens evne til at adskille samtlige lyde styrkes. Således forbedres også muligheden for at kunne frasortere generende baggrundsstøj.

Uddrag af bogen ”Når hjernen ikke lytter” af Dorte Bisgaard og Helle Overballe Mogensen – med tilføjelser af nyere dato (Peter Vuust 2017).

Interessen for hjerneforskning i forhold til musikintervention og et dertil hørende behandlingssystem med musik/ auditiv stimulation kan spås en lovende fremtid på baggrund af denne Neuromusic conference, der netop afholdes i Danmark i 2020, med et stort internationalt opbud, hvor der vil blive fremlagt banebrydende forskning på området. Der imødeses et spændende program, og der ventes oplæg omhandlende “Musik og sprogfærdigheder”, “Musik og motoriske færdigheder”, “Musik og hukommelse”, “Auditiv behandling”, “Auditiv-motorisk interaktion”, “Hjernens plasticitet”, “Forskellige musik-interventions programmer”, “Musik teknologi”, “Læring”, “Musik og aldring”, “Musikundervisning”, “tværkulturelle studier” og meget mere. Opslaget findes på Fondazione Mariani, følg dette link.