TEAMET

Teamet bag JIAS

JIAS er udviklet af Kjeld Johansen (KJ) fra midt 60’erne og siden midt 80’erne i et samarbejde med komponisten Bent Peder Holbech.

Kjeld Vagn Johansen

MSc (psychology), ph.d (education)
Director 
of Baltic Dyslexia Research Lab ApS (1975). www.dyslexia-lab.dk

KJ blev født i Hvalsø (nær Roskilde) i 1937 og voksede op flere steder på Midtsjælland. I 1954 tog han præliminæreksamen i Tølløse, hvorefter han i ca. 6 år gjorde tjeneste i flyvevåbnet som telegrafist og flyverelev. I 1963 blev KJ lærer fra Haderslev Statsseminarium og derefter ansat som lærer på Bornholm.

Under studietiden gennemførte han bl.a. praktikforløb på øvelsesskolens hjælpeskoleafdeling, hvor nogle af eleverne privat fik lydbehandling efter Volfs metode hos seminarielektor Herman Kleener, hvilket inspirerede og gjorde KJ nysgerrig på lydbehandling.

Efter ansættelsen på Bornholm i 1963 (Klemensker Centralskole) begyndte KJ samtidig med arbejdet som lærer at tilbyde behandling efter Volfs metode til elever med læse-/staveproblemer. KJ var vedholdende omkring sin interesse for hørelsen, og han ønskede at undersøge, hvordan høreprofilen hos meget velfungerende læsere så ud. Han fik en aftale med skolens leder og kollegerne om at kunne lave audiogrammer på de to bedste læsere i alle klasser fra 1.-9. Skolen havde to klasserækker og høreundersøgelserne omfattede derfor mere end 35 elever. Herefter udarbejdede KJ en ”gennemsnitskurve” for gode læsere. Nogle år senere læste han tilfældigt en artikel af den fransk uddannede psykolog Paul Madaule om den franske ørelæge A. A. Tomatis.

Artiklen indeholdt et billede af en hørekurve, som Tomatis betragtede som den ”optimale” for sprogligt og musikalsk velfungerende personer. Kurven var gengivet i en bog af Tomatis, netop fra 1963. Kurven lignede til forveksling ”gennemsnitskurven” fra Klemensker!

Undervejs fik KJ forbindelse til Ingeborg Ankerbye og datteren Drude, der havde et ”projekt” kørende en af øens skoler. Forbindelsen udviklede sig til venskab og et samarbejde som bl.a. resulterede i, at Ingeborg og Drude i 1987 til KJ´s 50-års dag forærede ham rettighederne til anvendelse af Volfs metode i Skandinavien. Rettigheder som overlæge Cai Ankerbye (1891-1964) d. 23.5.1956 havde købt af Chr. A. Volf for kr. 10.675,- (købet omfattede også en del grammofonplader og nogle arkivskabe).

Efter flere kurser og et års studium på Danmarks Lærerhøjskole (DLH) blev KJ i 1972 ansat som viceskoleinspektør i Rønne og samtidig ansat som timelærer på DLH.

Gennem årene, der fulgte, traf KJ komponisten Bent Peder Holbech, der indvilligede i at komponere musik i de samme frekvensområder, som findes på de originale Volf plader og i tonearter svarende til, hvad amerikaneren Steven Halpern har foreslået som terapeutisk virksomme.

I Rønne fik KJ og skolepsykologen, som han havde et nært samarbejde med i årene ca. 1990, en bevilling til oprettelse af et sansemotorisk center (SAMO-center), hvor en lærer, psykolog og KJ arbejdede med at udrede og behandle motoriske, visuelle og auditive problemer hos elever med indlæringsvanskeligheder.
Undervejs besøgte KJ Tomatis i Paris og fik, via Sensomotorisk center i Mjölby, Sverige, kontakt til Peter Blythe, INPP i Chester. Hele det motoriske program på SAMO-centret blev udført på baggrund af træning hos INPP (The Institute for Neuro Physiological Psychology) i Chester, UK og i Göteborg, Sverige. Samarbejdet med INPP har i høj grad medvirket til, at JIAS nu har bredt sig nærmest kloden rundt. SAMO-centret overlevede til gengæld kun i to år og blev derefter sparet væk.

Udviklingen af JIAS-individualiseringsprogram tager form med indførelsen af nye teknologier (f.eks. equalizere). Således blev det muligt at forstærke input i nogle frekvensområder og samtidig at svække andre, på optagelser til den enkelte elev, baseret på hørekurven set i forhold til den optimale hørekurve (af Tomatis) og hvert øre for sig (stereo). Justering af amplifikation og højre/venstre forskelle var primært med inspiration af Tomatis.

I et samarbejde med tale-/hørepædagog Camilla Leslie fra Edinburgh og med Håkan Carlsson fra Mjölby fandt man en effektiv måde at lave indspilninger på via equalizer, dengang overført til kassettebånd. (I nyere tid overført til CD’er og nu til lydfiler, der sendes op i skyen og downloades. Teknologien går hurtigt).

Under et besøg i Mjölby mødte KJ IT-specialisten Mathias Björkmann, der foreslog, at hele JIAS programmet med audiometer, diverse musikkompositioner af Holbech samt tilretningsalgoritmen (udviklet af Carlsson, Leslie og KJ) blev lagt på en PC til indspilning af CD’er.

Resultatet blev SENSOGRAFEN, som i nogle år nærmest var det eneste bud på fremstilling af optagelser til INDIVIDUEL, AUDITIV STIMULATION. Björkmann fik senere en svensk industripris for udviklingen af Sensografen.

Desværre har udviklingen – herunder modstanden fra betydningsfulde akademikere – betydet, at Björkmann indstillede produktionen af Sensografen.

Andre har nu udviklet og markedsført afløsere for Sensografen, så det stadig er muligt, relativt enkelt, at producere JIAS-indspilninger (f.eks. den hollandske HeDaCom).

I 1989 blev KJ livstidsmedlem af The Orton Dyslexia Society – senere The International Dyslexia Association (IDA).

Gennem årene har KJ deltaget i masterclasses omkring auditive
vanskeligheder, på mange internationale konferencer (også som forelæser), og som underviser afholdt kurser i flere europæiske lande samt i USA og New Zealand.

Undervejs i forløbet etablerede KJ i 1975 Paedacon/Baltic Dyslexia Research Lab ApS, hvis formål er udgivelse af undervisningsmidler og forskning i indlæringsproblemer. I 1984 blev KJ ph.d in Education og i 2001 MSc in Psychology ved to amerikanske universiteter. Siden sin pensionering i 2000 har han helt helliget sig arbejdet med JIAS.

Inspirationen til, hvad der måske kan kaldes ”holistisk” arbejde med indlæringsproblemer, er hentet mange steder. Mange forskeres idéer er indarbejdet i JIAS-programmet. Bl.a. ernæringsforskere, optometrister, forskere i motorisk udvikling og beherskelse af primitive reflekser (INPP), neuroforskere, forskere i audiologi – og meget vigtigt: erfaringer fra lærere ”på gulvet”. Lærere som hver dag året rundt ser og arbejder med de ”udfordrede” elever.
Programmet er med positive resultater blevet implementeret flere steder i bl.a. Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Luxemburg, Polen, Spanien, Italien, Grækenland, Slovakiet, England, Wales, Skotland, Irland, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Det er vigtigt at understrege, at omhyggelige undersøgelser af motorik, syn og hørelse bør indgå i enhver undersøgelse af elever med læse-/staveproblemer.

Skrivelysten og lysten til at formidle har aldrig fejlet noget. Det har resulteret i adskillige artikler og flere bogudgivelser, hvoraf blot skal nævnes:

Lærebøger til matematik i folkeskolen ”Tal og mængder” og ”Mere forældrematematik” (Aschehougs forl.)

”Alternative behandlinger af ordblindhed” (Hedeskov, 1986).

”Lyd, hørelse og sprogudvikling (Åløkke, 1993).
”Hørelse og indlæring”, artikel i SPECIALPÆDAGOGIK, maj 2012.
Forskellige debatindlæg sendt til FOLKESKOLEN, bl.a. omkring ordblindetestmaterialet.

Løs mere om Kjeld V. Johansen her.

Bent Peder Holbeck

Cand.phil i musikvidenskab og komponist til JIAS-musikbiblioteket.
Director of Rotna Music (1978). www.rotnamusic.dk

Bent Peder Holbech er født i 1947 i Ringe på Fyn, opvokset i Svendborg. 
Cand.phil i musikvidenskab fra Københavns Universitet 1976. Efter endt uddannelse flyttede han til Bornholm, hvor han i årene 1977-2010 underviste i musik ved Rønne Statsskole /Bornholms Gymnasium. Sideløbende stiftede han sit eget musikforlag ”Rotna Music” i 1978.

En central del af Bent Peder Holbechs værker er ”rytmiske” vokalværker med rytmetrio – komponeret i forbindelse med korarbejdet på Bornholms Gymnasium, hvor Holbech underviste gennem 33 år. Disse værker tæller bl.a. ”Missa Brevis Rhythmica” 1976, ”Missa Rotna” 1978, ”And It Came to Pass” 1978, ”Genesis” 1984 m.fl. Musikalsk ligger værkerne op ad en jazz/rock-tradition og er derfor umiddelbart let tilgængelige for unge amatører og tilhørere. På grund af teksterne er værkerne også velegnede i kirkemusiksammenhænge.

Johansen Music

Bent Peder Holbech har ligeledes komponeret og indspillet TV-jingles, en TV-julekalender og musik til børnefjernsynsudsendelser til TV Bornholm og TV2 i eget studie.

Andre værker er blevet til i forbindelse med teaterforestillinger, f.eks. de 2 Hammershusforestillinger ”En Nat I Historien” 1978 og ”Inden For Murene” 1979 samt 2 musicals ”Nøkkerosen” 1980 og ”Aladdin” 1996. I 1984 opførtes korværket ”Efter Bikini?” med tekst af Halfdan Rasmussen i Radiohusets Koncertsal med en større dansegruppe og Bornholms Gymnasiums Kor og Orkester.

Fra 1986 indledte Bent Peder Holbech et mangeårigt samarbejde med Kjeld Johansen omkring lyd og behandling af ordblinde, og de første frekvensspecifikke kompositioner, Waves 1-7, til JIAS/JOHANSENS Individuelle Auditive Stimulation blev fremstillet på dette tidspunkt.

De 7 grundlæggende musiknumre og rækkefølgen for de forskellige frekvensområder blev fremstillet med idéforslag fra Volf. Udvælgelse af musikalske parametre, rytme og puls fulgte forslag fra Steven Halpern.
Den elektronisk indspillede musik ”Waves” benyttes i dag verden over til auditiv stimulering/behandling af APD, auditive processeringsvanskeligheder, og dysleksi.
JIAS-Syncrosound system, Neuromusic, er gennem årene blevet udvidet, og i 2017 blev musikbiblioteket til JIAS-lyttetræning tilført endnu en musikserie, under navnet ”Fluctus”.

 
Ekstra til persongalleriet
Inspirationen til arbejdet med JIAS er udsprunget af ”VolfAir”, udviklet af Chr. Volf, og derfor har han også en plads i persongalleriet.

Christian A. Volf

Christian Adolf Volf blev født den 23. juni 1984 i Hellerup. Hans mor ejede et bageri, ”Karen Volfs kager”, som også er kendt i dag. Hans far var mejerist. Christian, der forblev enebarn, var som lille en sød og omgængelig dreng. Efter en alvorlig trafikulykke skiftede han personlighed. Ifølge beskrivelser kunne han i dag have været diagnosticeret med ADHD / Aspergers.

Han var meget glad for videnskab. I en tidlig alder læste han bogen fra den tyske forsker Herman von Helmholz: Die Lehre von den Tonempfindung als Physiologische Grundlage für die Teorie der Musik.

Familien havde problemer med at kontrollere den aktive dreng. I sin mors navn købte han ting, han kunne bruge til sine tekniske eksperimenter, og i en alder af 17 sendte hans mor ham til søs! Han løb væk fra skibet i New York. På en eller anden måde formåede han at overleve og bosatte sig i Pennsylvania. Han var en meget kreativ og opfindsom herre, og han konstruerede ​​ting, som han senere patenterede, hvorefter han solgte rettighederne. Det fortælles, at han konstruerede den første sirene, der blev brugt af det amerikanske politi. Han byggede højttalere, deltog i arbejdet med audiometerfremstilling, konstruerede bestik til hæren og faldskærme til at lande tunge varer. Magasinet Popular Science maj 1931 havde en artikel om en mindre støjende propel til fly konstrueret af Volf.

Før 2. verdenskrig flyttede Volf til Californien, hvor han bl.a. mødte I. Stravinsky og A. Huxley, som var optaget af arbejdet med variationer i instrumentalkompositioner. Volf selv arbejdede som konsulent inden for akustik.: Han konstruerede høreapparater, og under sit arbejde på dette felt opdagede han, at man faktisk kunne ændre folks hørelse ved at udsætte den for lyd på forskellige frekvenser. Ligeledes oplevede han ”positive bivirkninger”, når man udsætte folk for lyd, som hjalp på læseproblemer (dysleksi), hovedpine og bihulebetændelse.

Som en del af sin vurderingsprocedure brugte han et audiometer og et sæt lydgafler (stemmegafler). Han udvidede faktisk den kendte Weber- og Rinne-test ved at sætte vibrerende lydgafler på fremstående knoglepunkter på klientens krop, hvor klienten samtidig med en finger blokerede for øregangen. Klienten skulle under undersøgelsen fortælle, hvordan klienten følte vibrationerne, om lyden kunne høres og om der var forskel på de to ører. Han var også i stand til at ”diagnosticere” epilepsi og depression.

I Californien etablerede han det, han kaldte International Hearing Institute, 9844 Wilshire Boulevard, Beverly Hills, hvor folk blev testet og kunne købe plader med kunstige lydmønstre med hjem til træning for at forbedre deres hørelse.

I 1950 vendte Volf tilbage til Danmark i håb om at kunne overbevise de medicinske myndigheder og uddannelsessektoren om, at han ikke blot havde fundet en måde at diagnosticere forskellige problemer på, men at han også havde fundet en metode til behandling.

Metoden blev ikke modtaget særligt positivt – og ej heller accepteret. Myndighederne hævdede, at det var svindel og kvaksalveri. Nogle personer med lærerbaggrund tog hans idéer op. Få læger gjorde det. Men Volf opnåede ikke den succes, han havde håbet på, selvom flere klienter overvandt deres problemer efter hans terapi. I 1964 rejste en skuffet Volf til USA.

I dag anvendes hans lydbehandling i form af JIAS og flere lignende programmer (Berard, Tomatis, Ils….) verden over med gode resultater.