Sprogvanskeligheder og udtalebesvær

Photo by Anita Jankovic on Unsplash

Sprogproblemer

Når børn lærer sprog, vil de forsøge at gengive, hvad de hører, mens de samtidig lærer betydningen af sproget. Det fordrer, at børnene kan høre og processere lydlige signaler problemfrit og forstå indholdet af det, der bliver sagt. Hvis et barn har problemer med at sprogprocessere de indkomne lydlige signaler godt nok, kan der opstå sproglige vanskeligheder.

Hvad man hører via det højre øre registreres hurtigst og kraftigst i venstre hjernehalvdel, hvor også en væsentlig del af sprogafkodning og sprogproduktion finder sted hos flertallet af os (de højrehåndede). Hvis man derfor har haft langvarig nedsættelse af hørelsen på højre øre eller fortsat har det, vil det få indflydelse på evnen til afkodning og adskillelse af sproglyd og dermed på opfattelsen af selve det sproglige indhold.

Sprogmelodien opfattes bedst via venstre øre, der primært arbejder sammen med højre hjernehalvdel. Hvis hørelsen på denne “kanal” ikke fungerer godt nok, kan der opstå problemer med at opfatte talesprogets mere skjulte indhold, som det fx kommer til udtryk i ironiske udsagn. Det kan give anledning til megen frustration hos både modtager og afsender pga. misforståelser.

Forskning fra USA (Galaburda, Tallal, Merzenich) viser, at mange børn med sprogproblemer har en grundlæggende vanskelighed, især med at forstå og skelne de hurtigt skiftende lyde i det talte sprog, ligesom børn, med disse auditive begrænsninger, er sene til at lære sig at tale. Men selv hvis sprogtilegnelsen var rettidig, kan der optræde manglende fonologiske færdigheder, såsom den detaljerede analyse af lydene, som er af største betydning for læsning og skrivning. Et eksempel er lyden ”ba”, som kan opfattes som både ”ka”, ”pa” og ”da” (Bellis, 2003), hvis ikke man har mulighed for mundaflæsning. Barnet kan af den årsag ikke høre forskel på næsten enslydende eller sammensatte lyde. Når sproglydene i ord lyder ens for barnet, er det logisk, at de også får problemer med at stave. Hvad et barn ikke kan høre, har de svært ved at gengive i tale og skrift.

Udtalevanskeligheder

Talesproget består af lyde. En enkelt meningsbærende sproglyd består af små “pakker af lyddele”, der artikuleres samtidig. Hver “pakke” har en bestemt tonehøjde (frekvens), en bestemt styrke (volumen) og et bestemt tidsforløb. Barnets auditive system skal være i stand til præcist at afkode alle disse parametre, for at sproglyden opfattes korrekt.

På et audiogram kan man aflæse følsomheden på forskellige frekvensområder.  Hvis følsomheden er reduceret på frekvensområdet 1000-6000 Hz har det tit konsekvenser for evnen til at skelne forskellige sproglyde fra hinanden, som fx /k/- /g/ og /s/-/f/ eller /t/-/d/ samt /p/-/b/.